Adelson får uventet hjælp i kampagne mod online poker

Adelson får uventet hjælp i kampagne mod online poker

Da den hovedrige kasinoejer Sheldon Adelson i slutningen af 2013 indledte en indædt kamp på at få gjort onlinegambling ulovligt, var det til hovedrysten fra de fleste eksperter, der var enige om, at effekten ville udeblive.

Den seneste udvikling kan dog tyde på, at den storstilede indsats alligevel har haft sin indvirkning. Det er den amerikanske spillemyndighed, American Gaming Association, der har trukket deres støtte til onlinegambling, efter ellers at have udtalt klar støtte så sent som tidligere på året. Årsagen skal ifølge direktør Geoff Freeman findes i, at der er for stor uenighed blandt medlemmerne på netop onlineområdet.

"En af de ting, jeg har lært i industrien, er at vi er utroligt gode til at skyde på hinanden. Sniperne her er af den højeste kaliber, og hvis du lader det være fokus, så ender vi med at dræbe hinanden," siger han ifølge CNBC.

Netop Sheldon Adelsons Sands er et af de store kasinoer, der har trukket sig fra koalitionen i kølvandet på udmeldingerne i efteråret. På den modsatte side i kampen mellem de store kasinoer står blandt andre MGM og Caesars, der begge har været med til at relancere onlinepoker i USA gennem henholdsvis bwin.Party og wsop.com.
asd