Nu hvor støvet har lagt sig efter den store forårsserie SCOOP på PokerStars, er det tid til at gøre status. Og endnu en gang er det nogle imponerende tal, der er blevet samlet sammen til over de i alt 135 turneringer i varierende buyin.
567.701 spillere stillede til start over de godt to ugers spilletid, og sammenlagt har de lagt $81.222.158 i præmiepenge. Det gør det til den uden sammenligning største online turneringsserie til dato, og den tidligere rekord er blevet brudt med mere end $6 millioner.
Samtidig betyder det naturligvis, at garantien på de $40 millioner inden serien er mere end fordoblet, og selv i hver individuel turnering er den som minimum blevet mødt.
Set med danske briller blev det også et ganske fint forårsmesterskab, selvom de ikke helt kunne slutte af på samme flotte måde, som der blev lagt ud.
I alt blev det til 17 finaleborde, og tre af de finaler blev vekslet til sejre. Den største pengepræmie blev dog hentet gennem Rasmus Agerskovs tredjeplads til $257.131 i event nummer 22, en $2100 No Limit Hold'em.
SCOOP bryder alle rekorder
Jonas Hjortdal