Da Daniel Negreanu sidste år vandt titlen som årets spiller i WSOP-sammenhæng, så skyldtes det ikke blot en masse timer ved pokerbordet og en god portion skrub. I en ny blog tager canadieren os med helt ind i maskinrummet og fortæller, hvor stort et arbejde der egentlig ligger bag:
"Du sætter dig et mål for tre måneder, og så laver du en ugentlig plan for, hvordan du opnår det. En del af mit middel var at se pokervideoer, og jeg så 2-4 timer om ugen. Derudover planlagde jeg sessioner med venner til at diskutere spillet. Og til sidst så jeg en del træningsvideoer. Så jeg spillede ikke for alvor poker, men jeg gjorde i hvert fald min del af arbejdet," skriver Negreanu.
Hans store målsætning lykkedes, men det krævede, at der blev skåret væsentlig ned nogle af de steder, hvor han ellers de foregående år har brugt en del kræfter:
"Jeg spillede ikke en eneste session cashgame i 2013. Jeg havde et fantastisk år i alle aspekter af mit liv og havde aldrig lyst til at tage ned til Bellagio," skriver Negreanu, der udover pokerformen også har fået opbygget den bedste fysiske form, han nogensinde har været i.
Negreanu: Kæmpe strategi bag Player of the Year-titel
Jonas Hjortdal