I går aftes klokken 22 blev The Big $162 skudt igang med et felt på 826 spillere - deriblandt Rasmus 'RasA86' Agerskov. Og den gode Hr. Agerskov's investering i buy-in og et par nattetimers poker blev en af de bedre, han endte nemlig som runner up, og kunne dermed se sin konto vokse med $16.107. En konto som i forvejen må se lækker ud efter han blev den økonomiske vinder af SCOOP #22 til 1,4 millioner danske kroner.
Læs også 'RasA' efter sejr: De gode tourspillere har for travlt
Mens Agerskov ikke formåede at slutte helt på toppen, så fandt en anden dansker dog vejen til toppen og en flot førsteplads. Det skete i The Hot $33, hvor '2ploug5' gik hele vejen i et felt, der talte 1270 spillere. Og efter at have udspillet finalebordet uden nogen deal eller andet kunne han proppe flotte $6.477 i lommen eller godt 35.000 danske kroner.
Et lille finalebord sneg sig også ind i The Big $11, hvor 'RalleGrun' sneg sig på finalebordet, men marginalerne var ikke med danskeren, som sluttede på en 8 plads til $1.004.
Agerskov runner up i The Big $162
Acemag.dk