Norsk studie: Poker er ufarligt

Norsk studie: Poker er ufarligt

Selvom debatten om en regulering af onlinepoker i Norge har rullet i flere år, så er de mange stærke norske spillere stadigvæk nødt til at flytte udenlands, hvis de skal have lov til at spille. I bestræbelserne på at få legaliseret spillet, får de mange pokerentusiaster nu hjælp fra en uventet kant: videnskaben.

Et studie på Bergen Universitet har undersøgt, hvor sikre de forskellige spillemuligheder er set fra et afhængigheds- og gamblingperspektiv, og resultatet er ganske positivt.

På en skala op til 10 scorer poker nemlig 1,09, hvilket gør det til et af de sikreste spil overhovedet i studiet. Til sammenligning scorer bingo, som poker ofte bliver sammenlignet med af modstandere, hele 8,33 og 7,14 for henholdsvis live- og onlinedelen. Det skriver Pokernews.com.

Rapporten bygger på et studie foretaget med 10.000 mennesker, og udover sikkerheden af de forskellige spil er der også blevet undersøgt, hvad holdningen er til en eventuel åbning af markedet.

Her viser resultatet, at et flertal af de adspurgte er positivt stemt overfor at åbne op for et marked under regulerede forhold.

Ifølge Pokerfuse skal resultaterne bruges af de norske myndigheder i arbejdet med netop at åbne op for et reguleret spillemarked. Åbningen var forventet allerede i 2013 men har altså trukket ud.
asd