Skidt dansk resultat på stor SCOOP-dag

Skidt dansk resultat på stor SCOOP-dag

Det var en af de meget imødesete dage ved årets udgave i SCOOP, da den næstsidste dag af serien blev afviklet i går.

Desværre blev det en noget skuffende dag for de danske spillere, der ellers gennem serien har fået løftet forventningerne.

I de ni turneringer blev det ikke til nogen finaler. Tættest på kom vi i den mellemstore event nummer 42, en $215 dyr 4-max. Her gik 'Leopold1966' meget dybt, men måtte i sidste ende lade sig nøje med en tiendeplads til $3021.

Der var ellers både en $5.200 PLO-turnering, hvor desværre både Mikkel 'Koller' Kollerup, Theo Jørgensen og AlexKP måtte forlade turneringen i utide, og så den helt store $21.000 heads up, der dog ikke havde danskere blandt de 41 startere.

Der var masser af stjerner, og fire er gået videre til andendagen, hvor der spilles om $294.175. De fire finalister er Rachid Ben 'SkaiWalkurrr' Cherif, Alexander 'sussie smith' Roumeliotis, canadiske 'carrycakes' og Tobi 'KTPOKP' Kuder.

Med i finalen er til gengæld ikke Viktor 'Isildur1' Blom, der ligesom sine danske kolleger havde en noget uheldig aften og nat. Han røg på boblen i heads up-highrolleren, og det samme skete i $5.200 PLO'en, hvor han faldt af som nummer 25 med penge til 24.
asd