Calvin Anderson udligner SCOOP-rekord i syvende forsøg

Calvin Anderson udligner SCOOP-rekord i syvende forsøg

Den amerikanske onlinehaj Calvin 'cal42688' Anderson har endnu en gang bevist, hvorfor han er blandt de absolut ypperste turneringsspillere i verden under dette års SCOOP. Han startede serien som den næstmest vindende nogensinde med fire titler, og han har i den grad givet forfølgelsen et skud.

Indtil i går havde han haft intet mindre end seks finaleborde fordelt over ét lavt, tre mellemstore og to store, hvor det dog ikke var lykkes at få afsluttet tingene. En enkelt andenplads var det blevet til, og ellers placeringer fra nummer fem til otte.

Det blev der dog lavet om på i den høje udgave af event nummer 38, en $2100 HORSE. Her udspillede Anderson et felt på 111 af de bedste mixed game-spillere i verden, selvom det holdt hårdt.

Heads up mod Mikhail 'Mikleler' Semin så det ellers ud til at være en formsag, da Anderson gik ind med et 8 til 1-chiplead, der blev udbygget yderligere til næsten 20-1.

Men det blev vendt rundt undervejs, og den dårlige finalebordsstime så ud til at kunne fortsætte, inden han fik vendt skuden og kørt den femte titel hjem. Dermed ligger han nu helt lige med Shaun Deeb i toppen, men med to dage tilbage skal man ikke afskrive, at der kan blive ændret i det regnskab allerede i år.
asd