Som vi har nævnt så mange gange har det heller ikke i år været Gus Hansen's år, set med onlinebrillerne på. Og idag fortsatte den dårlige tendens, da han kiggede forbi Full Tilt til lidt Mixed Games på taksten $1500/$3000.
På bare et minut formåede han nemlig at smide hele $21.000 efter kun 3 hænder. Om han allerede der vurderede modstanden for hård eller om det bare ikke var dagen skal vi lade være usagt, men i hvertfald var han væk næsten lige efter han havde sat sig, og det blev altså en meget kostelig session, kort session vel og mærke. Det bringer det samlede minus for året helt op på $3.17 millioner tæt på 20 millioner kroner.
Lidt bedre er det gået for hans gode ven Theo Jørgensen, som dog også må notere et minus for året. Det er dog efter dagens vindende session på $11.000 kun på -$90.000 eller godt 500.000 danske kroner.
Men mon ikke han har spillet det beløb ind et par gange i de store livespil han har deltaget i rundt omkring i verden i år.
Dagens største vinder på denne høj hellige store bededag er russiske Alexander Kostritsyn, som kan notere et plus på $264.000.
Skidt timeløn: Gus tabte 110.000 kr. på et minut
tim jeppesen