Der er ingen tvivl om, at Mike 'The Mouth' Matusow er en af de mest karismatiske personligheder ved pokerbordene - både for det gode og det knap så gode.
En del af årsagsforklaringen på det meget skrøbelige gemyt og det voldsomme temperament blev forklaret i bogen 'Check-Raising the Devil' tilbage i 2009, og nu kommer så muligheden for at opleve Matusows livshistorie blæst op på det store lærred. Det skriver calvinayre.com.
Selvom det endnu er meget småt med detaljer om filmen, der da heller ikke har nogen anslået premieredato, så er historien efter sigende baseret meget på bogen. Det betyder, at man kan se frem til i overflod af de elementer, der egner sig særligt godt til det store lærred: Sex, stoffer, depression, selvmordstanker. Og nå ja, så formentlig også historien om, hvordan man tager sit liv derfra og til at blive en af de mest respekterede pokerspillere med fire WSOP-armbånd på samvittigheden.
Vi kan næsten ikke vente med at høre reaktionen fra Phil Hellmuth på, at det ikke er ham, der er blevet fundet interessant nok til en filmisk biografi endnu.
Sex, drugs og poker: Mike 'The Mouth' Matusow klar til det store lærred
Jonas Hjortdal