Det er ikke alle finaleborde ved dette års SCOOP, der bliver lavet videohøjdepunkter af, men man må sige, at vi som danskere kan være ganske tilfredse med, hvordan de har prioriteret det.
Tidligere på ugen fik vi fornøjelsen af at gense Daniel 'starwins :)' Petersens flotte finaleoptræden i event nummer ni, og denne gang er det så Mikkel 'uremyatm' Kollerup, der står for tirsdagsunderholdningen.
Det gør han i den $2100 dyre PLO, der udgjorde den høje udgave af event nummer 20. Og man må sige, at danskeren er kommet i menneskehænder, idet både John 'dagunman' O'Shea og Phil 'MrSweets28' Galfond sidder med på det seks mand store finalebord.
Mikkel starter finalen som shortstack, men det får han forholdsvis hurtigt gjort noget ved på bordet, hvor der i hvert fald ikke bliver holdt tilbage med store bluffs, laydowns, setups og sug. Og især John O'Shea er leveringsdygtig i lidt fra hver af de tre skuffer i løbet af den gode halve times video - med det helt store højdepunkt til sidst i et kæmpe fold heads up.
Du kan se eller gense hele herligheden i videoen lige her under.
Video: Gense 'Koller' og Galfond i PLO-finale
Jonas Hjortdal