LIVE: Rasmus Agerskov to-outer sig i top med fem tilbage

LIVE: Rasmus Agerskov to-outer sig i top med fem tilbage

Opdatering 00.03
Udover en masse god poker skal der naturligvis også det fornødne held til, hvis man skal gå hele vejen i en turnering med 949 af verdens allerbedste pokerspillere. Og man må sige, at Rasmus Agerskov lige har brugt ét af sine ni liv i finalen på at skyde sig helt i front.

'Softcored' klikker med seks mand igen fra UTG+1, og i positionen lige efter rykker en shortstacked 'nofingclue11' ind over for 15 big blinds.

Rasmus kigger ned i AK, og med lige godt 25 big blinds er det selvfølgelig et forholdsvis enkelt skub med så få spillere tilbage, men for et snap fra 'Softcored', der har begge dækket.

Og vores danske helt er i skidt forfatning med AK mod 'Softcored's KK. Et af esserne er endda gået hos 'nofingclue11' med AJ.

Heldigvis danser klør es ind på floppet for en to-outer, der kan vise sig at være flere 100.000 danske kroner værd på sigt.

'nofingclue11' ryger ud i hånden, og nu ligger Rasmus rigtig fint tilbage blandt de sidste fem spillere, der er sikret $97.747.

Opdatering 22.50
Det ser rigtig lovende ud for Rasmus Agerskov, her hvor der er otte spillere tilbage i turneringen.

Netop nu ligger 'RasA' nummer to, og allerede nu er han sikret mere end $41.000 for sine anstrengelser. Vi krydser dog naturligvis fingre for, at der er masser af spil i den endnu, for der er sekscifrede dollarbeløb til top fire og mere end $343.000 på toppen.

Det blev desværre lige akkurat ikke til et finalebord til Andreas 'Hoegh93' Høgh, der faldt af som nummer 15. Et resultat, der trods alt blev præmieret med flotte $16.702.

Oprindelig artikel
Der er i den grad kommet i gang i finaledagen af den $2100 dyre høje udgave af SCOOP 22, der startede i går.

De 45 spillere, der var nået videre til andendagen, er blevet mere end halveret ned til 20 spillere, og det er stadigvæk med to danskere i live i bedste velgående.

Bedst ser det ud for Rasmus Agerskov, der ligger helt oppe i top tre. Det gør han ikke mindst efter en kæmpe dobling for kort tid siden (billedet), hvor han kom ind preflop mod bordets daværende chipleader, som han netop havde været ude i en anden stor mangebettet pot med preflop.

Derfor så det ikke ud til, at han troede på danskeren i dette tilfælde, men naturligvis har RasA altid godterne, og hans to damer holdt i sikker stil hjem mod de to 10'ere, da der faldt en ekstra af slagsen på bordet.

Den anden danske deltager, Andreas Høgh, ligger lige nu midt i feltet som nummer ti, så der er stadig fine muligheder for en dobbelt dansk finale i turneringen, der har $343.000 på toppen. Vi følger naturligvis med i spillets udvikling.
asd