SCOOP: Dansk PLO-andenplads - Wrang finalebordsbobler

SCOOP: Dansk PLO-andenplads - Wrang finalebordsbobler

For Jannick Wrang har SCOOP-serien indtil videre været ganske succesrig med flere dybe runs og ikke mindst en fjerdeplads i sidste uge, der sikrede lige over $90.000 til kontoen og mere eller mindre et frirul i resten af serien.

I nat var det lige ved at blive til endnu et af de helt store resultater, da danskeren gik dybt i event nummer 24 Medium, en $109 6-max PLO med rebuys.

Hele 1248 spillere medvirkede i turneringen, hvor det alligevel lykkes for Wrang at gå helt dybt, inden han dog måtte se sig slået på den bitre placering som nummer syv, hvilket gør ham til bubbleboy på finalebordet. En placering, der trods alt giver $7.763.

Endnu bedre gik det for den danske delegation i den lave udgave af samme turnering. Her var buyin blot $11, men det betyder så langt fra, at præmierne er kedelige. Bare spørg danske 'Jthazor'.

Godt nok endte han 'kun' på andenpladsen i turneringen, men efter at have indgået en deal firevejs, blev han sikret sejren rent økonomisk for $20.017. Det svarer til en tilbagebetaling på næsten 2000 gange pengene og hvad der mildest talt må betegnes som en solid start på ugen.

Et stort tillykke til de to danskere skal der lyde herfra.
asd