Lind: SCOOP og WCOOP er over halvdelen af mit år

Lind: SCOOP og WCOOP er over halvdelen af mit år

For mange spillere er de store turneringsserier på PokerStars, SCOOP og WCOOP, blandt årets absolutte højdepunkter og får en særlig plads i kalenderen. Men det er nok de færreste, for hvem de er så vigtige, som det er tilfældet for George Lind:

"Taksterne er højere og der er langt flere spil, end der er resten af året. De fleste år sikrer jeg mig langt over halvdelen af min indkomst gennem WCOOP og SCOOP," siger den amerikanske PokerStars Pro i et nyt intervew med PokerStrategy i forbindelse med den netop påbegyndte SCOOP-serie.

Når nu det meste af et års overskud skal hentes på så komprimeret et tidsrum, så bliver der naturligvis planlagt efter netop de uger, hvor de to store stop ligger. Og det sætter et aftryk på måden, der bliver spillet på hele resten af året.

"Min plan hvert år er bare at spille som en vanvittig i de fire uger, de to serier varer til sammen. Så spiller jeg kun i to eller tre dage om ugen resten af året," siger Lind.

Udover at spille med i hovedturneringerne, så er det især i de mange satellitter, at der bliver sikret mad på bordet.
asd