Efter fem hele dage fik vi reduceret de 650 startende deltagere til kun 8, og vi har dermed et finalebord ved EPT Grand Final. De kæmper om mere end 9 millioner kroner, mens de alle er sikret €128.000 på nuværende tidspunkt, eller hvad der i danske kroner til knap og nap 950.000 danske kroner.
Som bekendt ingen danskere med, men til gengæld har vores tyske naboer formået at få hele tre styks med på finalebordet, de ligger dog på de sidste 3 pladser og det er op ad bakke fra start af. Det er et forholdsvis stjernefrit finalebord, da vi ikke har set det vilde til nogen af de otte finalister før.
Finalebord:
1. Jack Salter (England) 5.170.000
2. Mayu Roca (Colombia) 4.625.000
3. Magnus Karlsson (Sverige) 2.595.000
4. Antonio Buonanno (Italien) 2.065.000
5. Kenny Hicks (USA) 1.875.000
6. Sebastian von Toperczer (Tyskland) 1.240.000
7. Malte Moennig (Tyskland) 1.150.000
8. Sebastian Bredthauer (Tyskland) 755.000
Chipleader er engelske Jack Salter, som er et forholdvis ubeskrevet blad, men som går ind til finalen med mere end dobbelt average, og dermed ligger i en ganske fordelagtig position til at tage sejren.
Blinds starter på 25.000/50.000 med en ante på 5.000 og turneringen går igang her lidt over middag. Vi sørger naturligvis for, at få et Livestream op at køre, så i kan følge med i det hele fra første parket.
Finalebord i Monaco: Se de 8 finalister her
tim jeppesen