Blair Hinkle scorer vildt WSOP-hattrick på fire år

Blair Hinkle scorer vildt WSOP-hattrick på fire år

De mange stop på WSOP Circuit-touren får ikke helt den samme opmærksomhed, som sommerens hovedattraktion i WSOP-sammenhæng i Las Vegas. Når den endelig tager overskrifter, kan man derfor være ret vis på, at det er med god grund - og det må man også sige gør sig gældende i det seneste tilfælde.

I går vandt Blair Hinkle nemlig Horseshoe Council Bluffs-stoppet i et 247 mand stort felt. I sig selv måske ikke den helt store præstation, men det bliver det, når man går i historiebøgerne og ser, at det er tredje gang på blot fire år, at den stærke amerikaner vinder netop den turnering.

Sidste år i et felt på 367, og i efteråret 2010 var der 251 spillere med, hvilket meget godt viser, hvor stor en præstation der er tale om.

For sejren modtager Hinkle $90.770, hvilket dog ligger ganske langt fra det største resultat i karrieren. Det noterede han tilbage i efteråret, da han vandt den store hovedturnering i Seminole Hard Rock til ikke mindre end $1,7 millioner.
asd