Jeff Madsen suger sig til sejr på stærkt finalebord

Jeff Madsen suger sig til sejr på stærkt finalebord

Det er ikke kun i det italienske, der bliver spillet poker hen over weekenden. På Borgata-kasinoet i Atlantic City er der fuld gang i forårsmesterskaberne, og det tiltrækker både store felter og nogle af de stærkeste navne, som amerikanerne har at byde på.

Det blev meget fint illustreret i den $1k dyre six-max, hvor der på det seks mand store finalebord både var deltagelse af Justin Young, Kevin Saul og Jeff Madsen.

Alle tre spillere klarede den også ind blandt de fire bedste, og heads up sad de to sidstnævnte tilbage for at spille om titlen.

Her blev det den tredobbelte armbåndsvinder Madsen, der trak det længste strå, men ikke uden lidt hjælp fra pokerguderne i den afgørende hånd.

Her kom de to all in på turn, og Saul så med et set ud til at genvinde en klar føring, hvis ikke Madsen kunne ramme en flush i hjerter på river. Det var imidlertid lige hvad der skete, og dermed tager Madsen både titlen og $52.150, mens Saul i mellemtiden kan glæde sig over, at der trods alt er fin tilbagebetaling på buyin i form af $30.823.
asd