Varm april sender Antonius i plus for året

Varm april sender Antonius i plus for året

Indtil videre har det bestemt ikke været noget stort år for de stærkest profilerede proer i den nystartede business IveyPoker.

Hovedpersonen selv har formøblet million efter million og sidder fast i en del retssager, og finske Patrik Antonius startede året i et downswing ved bordene på Full Tilt, der ved udgangen af marts havde kostet ham mere end $600.000.

Siden da har fanden dog taget ved Antonius, der har været rigtig varm især i løbet af den seneste uges tid på de dyre mixed games.

Det er især 8-game, der har dannet grobund for et samlet overskud på en lille million dollar, hvilket svarer til godt og vel fem millioner kroner. Og lige så vigtigt, så betyder det altså samtidig, at han nu er i sort for året på bundlinjen med en fin margin på mere end $200.000.

Samtidig med det gode comeback online må man heller ikke glemme, at starten på året også gav et fint resultat live, hvor han ved Aussie Millions ramte finalen i den $100.000 dyre challengen, hvilket indbragte lidt over $600.000 yderligere på en konto, hvor der nok i forvejen er lidt skillinger at tage af, hvis uheldet skulle være ude endnu en gang.
asd