Der findes mange holdninger til Super High Rollerne, der i den grad har boomet verden over de seneste få år.
Der er dem, der mener, det er med til at ødelægge pokerverdenen, fordi ingen reelt har finanserne til at finansiere de astronomiske buyins. Så er der de mange - særligt publikummer - der slikker sig om munden over at se verdens bedste spillere i direkte duel om millioner af dollar. Og så er der dem, der mener, at det ganske enkelt er økonomisk sundt for pokerspillet. Til den sidste kategori hører Antonio Esfandiari
"I alle disse turneringer har du forretningsmænd, folk der knap nok kan stave til poker. Virkelig, hvis du tænker over det, så kommer de aldrig til at vinde på den lange bane, så det er bare penge, der ryger direkte i pokersamfundet," siger Esfandiari i et interview med PokerStrategy.com.
Amerikaneren er selv en af dem, der har profiteret i stor stil, da han vandt One Drop'en tilbage i 2012. En turnering, som han virkelig glæder sig til at forsvare under sommerens WSOP.
"Så meget som jeg ikke synes, jeg fortjener førstepladsen over de mest vindende nogensinde, fordi det er på baggrund af den ene turnering, så tager jeg det med. Jeg har udnyttet alle de privilegier, der er fulgt med. Det har været en helvedes fed tur, ingen tvivl om det," siger Esfandiari og understreger, at han vil betragte den kommende sejr som en back-to-back, fordi han ikke tæller sidste års $111.111 som en 'rigtig' One Drop.
Esfandiari: Super High Rollerne giver flere penge i industrien
Jonas Hjortdal