888Poker opruster med to skrappe kvinder

888Poker opruster med to skrappe kvinder

Det er ikke længe siden, at den kvindelige svenske pokerpro Sofia Lövgren annoncerede, at hun brød med den hidtidige sponsor PKR. Allerede da kunne hun fortælle, at der var noget nyt og spændende i støbeskeen, og det var ikke længe, vi fik lov til at gisne om, hvad det mon dækker over.

Nu er det så fremme, at det er 888Poker, der er løbet med den svenske pokerskønhed, hvilket hun selv har Tweetet med et tilhørende billede med blå neglelak:

"Der var nogen, der gættede på PokerStars, men jeg har investeret i alt for meget blå neglelak, til at det kunne lade sig gøre," skriver hun.

Det er dog ikke den eneste nyhed fra 888Poker, der i samme omgang henter Xian Liu, der med mere end $1,4 millioner i pengepræmier på livetouren er et af de mere etablerede navne. Karrierens største resultat kom tilbage i 2012, da Liu blev nummer fire ved hovedturneringen under PCA'en i Bahamas.

De to nye ansigter slutter sig til et hold af proer, der allerede tæller armbåndsvinder Jackie Glazier og den tidligere November Niner Jesse Sylvia.
asd