Gus tilbage på Full Tilt - med tab

Gus tilbage på Full Tilt - med tab

Det er efterhånden ved at være mere end en uge siden, at vi har set noget til Gus på de højeste takster. Om han netop nu her har holdt den pause han bebuede ved vi ikke, Men pist væk har han i hvertfald været de sidste 10 dage.

I nat var han så tilbage på Full Tilt, hvor han fik grindet 630 hænder igennem. Det skete på henholdsvis PLO og 2-7 Tripple Draw, og vel og mærket på nogle markant lavere stakes end tidligere. Således blev der spillet PLO $25/$50 og 2-7 $500/$1000. Det hele endte ud i et lille bitte minus for dagen på sølle $7.835. Også Frei Dilling var et smut forbi de høje takster. Han måtte dog også efter en kort session notere et lille minus på $5.750.

Så mens danskerne holdte deres minus i det små, så var der en anden som bare smed om sig med dollars endnu engang. Og det var ikke hr. hvem som helst. Phil Ivey er nemlig inde i en fuldstændig katastrofal periode og det synes kun at gå den forkerte vej for amerikaneren. I nat fortsatte nedturen og det blev til et minus på hele $283.000 eller mere end 1.5 millioner danske kroner. For året er Ivey således nu i minus med godt $2 millioner. 

På vindersiden havde vi finske Patrick Antonius og Kyle Ray, som begge vandt knap og nap 1 million danske kroner hver.
asd