Hachem: Jeg er bare endnu et røvhul med en holdning

Hachem: Jeg er bare endnu et røvhul med en holdning

Der bliver i disse dage spillet Asia Pacific Poker Tour i australske Adelaide, og en af de celebre navne, der kigger forbi, er Joe Hachem. Det har arrangørerne udnyttet til at få sat lidt ord på den storm, den tidligere verdensmester kom ud i, da han beskyldte de senere tiders verdensmestre for at være dårlige ambassadører for pokersporten.

"Det var ikke min mening at gå i kødet på nogen som helst specifik spiller. Jeg sagde det, jeg følte på det tidspunkt. Min passion for poker overgår min passion for poker som forretning. Så jeg hylder dem, der gør noget godt for at promovere poker. Ikke for dem, der ikke gør," siger Hachem og står altså fast på den holdning, der skabte en del røre i pokerverdenen i første omgang.

Og man må give ham, at han fortsætter i sin ganske bramfrie tone, da han skal forklare sig yderligere:

"Det er bare min holdning, og den har jeg ret til. Ethvert andet røvhul har en, så jeg er bare endnu et røvhul med en holdning," siger han.

Vi kan varmt anbefale, at man skipper de første godt fire minutter, der må siges at være ganske uhæmmet reklame for den australske pokertour, og i stedet går lige på med spørgsmålet til de efterhånden ganske berømte udmeldinger om verdensmestertitlen.

Du finder videoen i sin fulde form herunder.

asd