Cody og Tilly i top ved rekordstor WPT

Cody og Tilly i top ved rekordstor WPT

1313 spillere stillede tilbage i september 2011 til start i den hidtil største WPT på Borgata i New Jersey. Mere end to et halvt år har den rekord fået lov til at stå, men i morgen er det slut.

Her er det tid til den tredje startdag ved Seminole Hard Rock Poker Showdown i Florida, og efter at der på de to første dage er startet 1021 spillere - inklusive de mange reentries - så er der ikke nogen tvivl om, at det bliver en ny rekord.

Samtidig betyder det høje antal, at man når op på den garanterede præmiepulje på $5 millioner for buyin på $3500.

Der stillede masser af profiler til start på den anden startdag i går, og blandt dem, der har klaret sig til en topplacering, er blandt andre Jake Cody og Jennifer Tilly. Også Phil Laak og Dan Shak har spillet sig videre med en stak i den gode ende af spektret, mens Mike Sexton og Jason Mercier har en del arbejde foran sig på søndagens andendag.

I mellemtiden røg Jeff Madsen og Joe Serock ud, hvilket betyder, at de kan få lov til at bidrage yderligere til at udbygge rekorden senere i dag aften dansk tid.
asd