Negreanu tilbage på toppen - Selbst ny toer

Negreanu tilbage på toppen - Selbst ny toer

Det var ikke længe, Daniel Negreanu skulle leve med at låne sin titel som verdens bedste turneringsspiller ud til den unge tysker Ole Schemion.

En enkelt uge varede faldet fra tinderne, for i denne uge er den karismatiske canadier tilbage helt i front hos Global Poker Index.

Og faktisk er det ikke en gang Schemion, der er den nærmeste forfølger til titlen netop nu. 50 point efter Negreanu er det nemlig Vanessa Selbst, der er sprunget en enkelt plads op i forhold til sidste uge. Og for anden uge i træk rykker Sorel Mizzi frem, så han i denne uge er nummer syv på listen mod nummer ni i sidste.

Det er uge nummer 18, at Daniel Negreanu topper listen. Det betyder, at han nu ligger på en delt andenplads i den kategori med Marvin Rettenmaier. Hvis han skal stige helt til tops i den kategori, skal han dog have lidt tålmodighed. Jason Mercier har nemlig været i front i hele 84 uger.

Set med danske briller er det ganske interessant, at Lasse Frost er hoppet 35 pladser op på listen, så han nu ligger nummer 153. Det er dog stadigvæk et stykke vej fra at være den bedste dansker. Det er lige nu Rasmus Agerskov som nummer 107 lige foran Mickey Petersen som nummer 108.
asd