Der findes mange forskellige måder at takle tv-optrædender på - også når det gælder et af de højeste pokerspil overhovedet ved High Stakes Poker. En af de mere interessante fortæller Phil Laak om i et nyt interview med Pokerplayer magazine:
"På High Stakes Poker spillede jeg altid hurtigere og efterlod mit normale nittede jeg. Jeg tog med vilje nogle linjer, der fik seerne til at tro, at jeg spillede alt for hurtigt," fortæller Laak og uddyber:
"Seerne er pokerspillere, og jeg spiller mod dem hele tiden. Jeg så spillet som en mulighed for at give mine modstandere chancen for at fejllæse mig. Jeg åbnede noget løsere det første stykke tid, og det betyder, at man er nødt til at lave nogle tyndere calls og bluffs."
Selvom der altså har været en dybere underliggende taktisk idé med den ændrede spillestil, så har den også vist sig ganske profitabel under selve spillet, hvor Laak kun har oplevet én enkelt tabende session på forholdsvis beskedne $30.000.
Han indrømmer, at han måske også har kunnet udnytte, at mange af de andre spillere ved bordet så ham som lidt af en lallende amatør, der var kommet til fra Wall Street og ikke helt vidste, hvordan man skulle holde på to kort.
Det bliver meget godt vist ved en kommentar fra Daniel Negreanu, der efter en interessant hånd får sagt: "Wow, du er rent faktisk en pokerspiller."
Du kan læse hele interviewet med den farverige pokerspiller her.
Phil Laak: Spillede bevidst for løst på High Stakes
Jonas Hjortdal