Greg Merson: Befriende ikke at være verdensmester

Greg Merson: Befriende ikke at være verdensmester

At vinde WSOP Main Event er de fleste turneringsspillere nok enige om, er det største man kan opnå som pokerspiller. Men med titlen følger der både hæder og ansvar som ambassadør for spillet, hvilket den seneste tids debat ansporet af Joe Hachem i den grad har gjort klar.

På den baggrund kan det godt være helt befriende at slippe af med den igen. Det fortæller mesteren fra 2012 Greg Merson:

"De første par måneder havde jeg ikke rigtig lyst til at gå ud i offentligheden. Jeg spillede stort set kun online og tog til Macao. Det har været meget lettere at nyde, siden Ryan Riess vandt i november," siger han i et nyt interview med All In Magazine.

Han fortælle dog, at han efter en hård start på året lærte at sætte mere pris på opmærksomheden og vænnede sig til at stille op til både interviews og autografer.

Måske det gode humør også er ansporet af, at han er inde i en ganske fornuftig stime ved bordene:

"Jeg har ikke haft en session de seneste tre måneder, hvor jeg har tabt mere end $20.000, og jeg spiller de højeste takster, hvor det sagtens kan ske. Det er jeg virkelig stolt af," lyder det fra den nu tidligere verdensmester.
asd