At blive fanget i ludomaniens lænker kan have katastrofale menneskelige og økonomiske konsekvenser - det kan en 38-årig østrisk casinogæst skrive under på. Ifølge nyhedssitet Vorarlberg har han angiveligt spillet mellem 3,5 og 4 millioner kroner væk på casino St. Gallen. For delvist at finansiere det kæmpe tab har ludomanen svindlet og bedraget familie og venner for det nette sum af 800.000 euro, hvilket retten foreløbig har takseret til 2½ år i fængsel.
Spilleren var, grundet sin afhængighed, allerede var udelukket af casinoer i Tyskland og Østrig, men i stedet for at beskytte staklen, så lokkede det schweiziske casino St. Gallen på forskellig måder ludomanen til spillebordene - blandt andet ved brug af annoncering samt ved at stille en privat parkeringsplads til rådighed for ludomanen. Manden, der har mistet alt, levede i en form for trance, og kom i løbet af et år omkring 250 gange på casinoet.
Ludomanen havde oprindeligt lagt sag an mod casinoet med krav om erstatning på 1,6 millioner euro, fordi de har forsømt deres pligt til at beskytte ludomaner og forhindre ham i at spille. Men nu har den spilleglade gæst og casinoet indgået et forlig uden om retten - hvor meget den 38-årige fik til måske at betale familie og venner lidt tilbage vides ikke.
Spil er sjovt - men husk alt med måde, og spil ikke mere væk, end du har råd til.
Casino indgår forlig med ludoman efter denne tabte 3,5 millioner euro
Acemag.dk