I sin blog for godt en måned siden fortalte briten Chris Moorman om, hvordan han var inde i noget, der minder om sit livs pokerform. Og det har bestemt ikke ændret sig frem imod den seneste blog:
"Februar var en fantastisk måned for mig i pokerforstand, men jeg havde ikke kunnet forestille mig, at marts ville blive endnu bedre på alle tænkelige måder," starter Moorman ud i det, der viser sig at blive en grundig gennemgang af WPT'en i Los Angeles i starten af måneden, hvor han endte med sejren for sin første store livetitel til mere end en million dollar.
Der er naturligvis tidspunkter i sådan en turnering, hvor de små ting kan gøre den afgørende forskel på succes og fiasko, og sådan et punkt ramte Moorman allerede på førstedagen:
"Jeg spillede en stor pot, hvor jeg missede både mit straight- og flushdraw på river, men hvor boardet samtidig blev meget skræmmende for min modstander. Han checkede til mig, der havde ni høj, og med mindre end et pot-bet bag mig skubbede jeg det til midten. Efter en svedetur endte han heldigvis med at folde," skriver Moorman.
I LAPC er der ikke mulighed for at købe sig ind igen, så det var en alt eller intet, der for alvor satte ham i gang.
Der var flere interessante spots i turneringen, som Moorman giver et fyldestgørende indblik i, og du har muligheden for at få det hele med i bloggen her.
Moorman om WPT-sejr: Et call fra at buste på dag 1
Jonas Hjortdal