Phil Ivey er kendt som den måske bedste allround pokerspiller over det seneste årti i hele verden. Han har således renset i både live turneringer, ligesom han også har deltaget og spillet med i de største live-cashgames i lang tid. Men efter den store skandale på Full Tilt tilbage i 2011 har det dog været op og ned for den dygtige amerikaner. Ser man på onlinespillet er der nemlig ikke meget der har fungeret for amerikaneren siden.
På Full Tilt, hvor han spiller under nicket "Polarizing" er det således siden han vendte tilbage til Full Tilt blevet til etminus på hele $3.8 millioner eller hvad der svarer til mere end 20 millioner danske kroner. Her til eftermiddag fik han dog rettet lidt op på det, da han i en marathon dyst mod "Cottonseed1" i et spil FL08 med blinds på $2000/$4000 hentede et overskud på mere end $400.000 mod canadieren. Vi er dog sikre på, at Ivey stadig nok skal klare sig. Det er ikke mere end et par måneder siden, at Ivey vandt den $250.000 dyre highroller under dette års Aussie Million, ligesom han også på sin gamle Full Tilt konto stod noteret for et plus på mere end $16.000.000.
Om dagens resultat var et vendepunkt for Ivey må det næste stykke tid vise, men sikkert er det, at man har følelsen af, at hvis han lige tager sig sammen og spiller med høj koncentration så vil han stadig kunne slå alle i verden.
Phil Ivey sætter canadier på plads - vinder mere end 2 millioner
tim jeppesen