Selvom der stadig er et par uger, til det går løs ved det næste stop på den europæiske poker tour i San Remo i Italien, så må det næsten stå skrevet i stjernerne, at vinderen af turneringen kommer til at bære fornavnet Rasmus.
De to danske navnebrøder med efternavnene Nielsen og Agerskov bliver ved med at skrabe pakker til sig på PokerStars, og i går var det så igen sidstnævntes tur.
Det skete i en satellit med buyin på €109 og mulighed for rebuy og addon. Der var blot en enkelt billet at spille om, men det viste sig at være rigeligt, da 'RasA' heads up besejrede den tidligere EPT København-vinder Michael 'Skämmes' Tureniec for pakken til €4900 i værdi.
Senere på aftenen var rollerne dog byttet om i en €320-satellit til samme turnering. Denne gang to Tureniec sig af pakken, mens Agerskov måtte nøjes med en lille trøstepræmie til €530.
Et stort tillykke med endnu en pakke skal der dog lyde herfra.
Rasmus Agerskov fortsætter EPT-succes med endnu en San Remo-billet
Jonas Hjortdal