Theo om Wien-cashgame: Min sjoveste session

Theo om Wien-cashgame: Min sjoveste session

Theo Jørgensen er hjemvendt fra EPT'en i Wien, og mens det ikke blev til den store succes i turneringerne, så var der anderledes godt gang i cashgames. Det har han valgt at dele med alle os andre i en blog på Ekstra Bladet.

Der blev spillet PLO €50/100 og €100/200, og blandt modstanderne var både Johannes Strassmann og Dan 'Jungleman' Cates, der ifølge Theo var med til at gøre det til "den sjoveste session jeg kan mindes siden Villy Betjent, Hans med Øret og Momme indstillede deres karrierer."

Årsagen til det udsagn er, at de begge to opfører sig som mindre gode tabere. Mens Theo har svært ved at se, hvordan man kan hidse sig op over et tab på €10k dagen efter, at man har vundet $300k på nettet, så forholder det sig nemlig noget anderledes for Jungleman.

Undervejs i sessionen kommer Jungleman ind mod en græsk modstander, og da hånden er færdig, forventer han at have tabt hånden, hvorfor han smider sine kort i mucken. Modstanderen har inden da fortalt, at de vinder en pot hver, men det har den bitre amerikaner lige overhørt. Og da han finder ud af, at hans hånd nu er død, opstår der lidt af et festfyrværkeri:

"Hvis jeg skulle beskrive, hvordan en person skulle se ud lige inden han 'sprang i luften' skulle det være sådan, som Jungleman opførte sig i det næste kvarter. Jeg bliver også forklaret, at jeg har en 'aggressive behaviour', da jeg forklarer ham, at jeg ikke står til, at han kaster kort efter dealeren, bare fordi han har kvajet sig. Det hele kulminerer, da han med alt den kraft, du overhovedet kan forestille dig, smadrer håndfladen ind i panden på sig selv to gange i rap," skriver den som altid muntre danske highroller.

Du kan læse hele beretningen hos Ekstra Bladet.
asd