Det var en rigtig god turneringsøndag set med danske øjne i går. Flere danskere viste store resultater og flere har mulighed for det endnu. Det største kom i WCOOP 6, som var en specieludgave af Sunday Warm Up. Her var præmiepuljen øget med $500.000 således den hed $1 million i stedet. Det betød også, at en del flere end normalt tilmeldte sig turneirngen. Helt præist 6400 valgte at spille den.
En af dem var 'Devana ONE' som vi kender som den dygtige livespiller Sonny Sareen. Han gik hele vejen på finalebordet, hvor han var så tæt på sejren som muligt. Han måtte nemlig Heads Up overgive sig til en østriger, men fik for sin flotte andenplads hele $149.200 eller hvad der svarer til mere end 800.000 danske kroner.
Et stort resultat er også netop strøget ind fra "The Big $55", hvor "mik95" er røget på en 4. plads efter hans AQ ikke kunne ramme mod modstanderens KK. For præstationen fik han dog flotte $16.673.
Også "Fuddebuf" var tæt på i Sunday $500, men sluttede desværre lige udenfor finalebordet på en 14 plads og måtte nøjes med lidt er $3500 for sin præstation.
I The Hotter $55 med et felt på 3333 spillere blev det til finalebordsplads til danske 'Glideren'. Det blev til 3. plads til $13.835.
I WCOOP Challenge 07, en $700 PLO blev bedste dansker 'uremyatm' som nummer 20 til $5.511.
I Sunday Storm, der havde 39.255 deltagere var det tæt på dansk finalebord. 'Bech30' endte som nummer 10 til $1.099.
Dansker nappede 800.000 i speciel Sunday Warm Up
tim jeppesen