Det så længe ud til at blive den helt store danske triumf under EPT'en i Wien, hvor vi i går aftes fik sendt Frei Dilling-Kjær på finalebordet i hovedturneringen.
I sideturneringen var der nemlig ikke færre end tre danskere på de sidste to borde, men desværre blev den trio stærkt reduceret, så Rasmus Agerskov nu står for at skulle forsvare æren i finalen ved middagstid i dag.
Det betyder desværre også, at vi på vejen mistede både Theo Jørgensen og Simon Ravnsbæk på vejen som henholdsvis nummer 17 og 16. Begge får €23.950 for indsatsen.
Imponerende €392.000 er der til vinderen i den rekordstore highroller, og man må sige, at det er en varm mand, vi har sendt i ilden. Til gengæld er Agerskov hæmmet af en stak på 278.000, hvilket er godt og vel en tredjedel af gennemsnittet på det uofficielle finalebord.
Der bliver også ganske hård modstand i finalen, der tæller stærke navne som Jonathan Duhamel, Benny Spindler, Vitaly Lunkin og Fabrice Soullier, så der skal hives lidt ekstra op af hatten, hvis de helt store præmier skal nåes.
Indtil videre er Rasmus Agerskov og de otte andre overlevere sikret €39.800, så i værste fald skulle der i hvert fald være sikret et samlet overskud for den østrigske forårstur.
Rasmus Agerskov klar til highroller-finale i Wien
Jonas Hjortdal