Gus bøder for Galfonds millionomeback

Gus bøder for Galfonds millionomeback

Efter en kort pause fra de dyre borde på Full Tilt hoppede Gus Hansen tilbage online efter sin exit fra hovedturneringen ved EPT Wien i går. Og resultatet blev desværre det samme, som det har været alt for ofte på det seneste.

På de yndede takster $2000/4000 i 2-7 Triple Draw fandt Gus vej til et spil med Phil Galfond, og selvom amerikaneren har haft et lille knæk på kurven, så viste han ingen tegn på slinger i valsen over for danskeren.

Over 1100 hænder står Gus noteret for et tab på $371.000, hvilket for gud ved hvilken gang i år gør ham til den største taber for de seneste 24 timer. Og samtidig rundede han $2,5 millioner i samlet underskud for året.

På den modsatte side har Phil Galfond været fuldstændig ustyrlig og står noteret for et samlet plus over 1200 hænder på små $700.000, hvilket er mere end tre gange så meget som Alexander Kostritsyn, der er dagens næststørste vinder på de højeste takster ifølge highstakesdb.com.
asd