Cada: Folk spørger hele tiden, hvornår jeg sidst har vundet live

Cada: Folk spørger hele tiden, hvornår jeg sidst har vundet live

Det er svært at brokke sig alt for højlydt, når man har vundet verdensmesterskabet i poker ved WSOP Main Event. Men trods den livsomvæltende præmiepulje og den enorme opmærksomhed, der følger i kølvandet, så er det ikke udelukkende en dans på roser.

Det fortæller verdensmesteren fra 2009, Joe Cada:

"Jeg spiller en hel masse online for tiden, mens jeg næsten ikke har spillet live. Jeg får masser af røg for det, fordi folk hele tiden stiller spørgsmålet om, hvornår det nu egentlig sidst var, at Joe vandt en turnering," fortæller eksverdensmesteren i et nyt interview med PocketFives.

Den eneste gang på året, hvor der for alvor bliver grindet igennem live, er under sommerens WSOP, og her har han haft fin succes de senere år med tre finaleborde, hvor det dog er glippet med at få lukket turneringerne.

Så går det straks bedre på nettet, hvor ahn sidste uge vandt Sunday Brawl på Full Tilt til $42.000, ligesom han fortæller, at han er på et upswing på $100.000 på en blanding af turneringer og ZOOM poker med taksterne $2/5. Så trods de manglende gevinster live er der altså ikke nogen grund til at frygte for Cada-husholdet lige foreløbig.

asd