Isildur fejrer fyraften i Wien med milliontab

Isildur fejrer fyraften i Wien med milliontab

Selvom der både er hovedturnering, sideturneringer og masser af cashgames ved EPT'en i den østrigske hovedstad, så er det ikke alle, det er nok for.

Efter at Viktor 'Isildur' Blom havde spillet sig videre til anden spilledag af hovedturneringen, skulle han i går lige ind og fejre fyraften på hjemmebanen Full Tilt Poker. Det blev dog langt fra en afstressende aften på 2-7 Triple Draw-bordene.

Selvom svenskeren ikke spillede mere end 350 hænder, så blev resultatet en syngende lussing på $290.000 eller et godt stykke over halvanden million danske kroner. Et resultat af, at der blev spillet på de helt dyre borde med taksterne $2000/4000.

Der var generelt rigtig fint gang i netop 2-7 Triple Draw, og selvom det også plejer at være et af Gus Hansens foretrukne hangouts, så holdt han en tiltrængt pause i går.

Til gengæld var blandt andre 'Kagome Kagome', Alexander Kostritsyn og Hac Dang til stede og endte med solide plusser, mens både Phil 'OMGClayAiken' Galfond og Kyle Ray måtte tage til takke med underskud, der dog ikke overgik Isildur for dagen.
asd