Det blev en forholdsvis kort tredje spilledag ved WPT'en i Jacksonville i Florida, hvor der blev spillet ned fra 19 spillere til de seks spillere, der senere i aften dansk tid skal spille finalebord om titlen og lidt over $200.000.
Når det sker er det med deltagelse af Faraz Jaka, der skal spille sit tredje finalebord og jagter den første WPT-titel i karrieren.
Faktisk er det trods mange store resultater ikke blevet til nogle større sejre live for Jaka siden 2008, så tørken har varet mere end seks år, selvom han indimellem har vundet små $4 millioner.
Til gengæld blev det heller ikke denne gang, at Jason Mercier får muligheden for at lukke sin Triple Crown. Mercier har allerede en EPT- og en WSOP-titel, men han faldt fra som nummer 16, da han i en stor pot faldt af med AK mod QQ i en stor pot. På den tredje spilledag røg blandt andre også John Racener og Jared Jaffee.
Stillingen inden finalebordet er som følger:
1 Nabil Hirezi 2,792,000
2 James Calderaro 1,916,000
3 Peter Le 1,083,000
4 Jordan Cristos 975,000
5 Faraz Jaka 542,000
6 Brian Green 444,000
Jaka i WPT-finale - Mercier må vente på Triple Crown
Jonas Hjortdal