Der var ikke meget, der tydede på, at det skulle blive JC Trans dag i Californien, da finalen af Rolling Thunder-WPT'en gik i gang i går.
Han startede med blot 23 big blinds som den næstmindste stak, mens der var to spillere med henholdsvis tæt på 150 og 200 big blinds.
Alligevel lykkes det for WSOP-femmeren at gå hele vejen, og det på den mest overbevisende af alle måder. Det var nemlig Tran selv, der stod for at sende samtlige fem modstandere på porten undervejs sluttende med Preston Harwell.
I den afgørende hånd var Harwell blevet short og gik all in med 85, der blev kaldt af Tran med K4. Udover en enkelt firer skete der ikke yderligere på bordet, og dermed blev det til karrierens anden sejr og den første siden 2007 for JC Tran.
Det samlede resultat af finalen ser sådan ud:
1st: JC Tran - $302,750
2nd: Preston Harwell - $200,030
3rd: Quoc Pham - $127,140
4th: Mimi Luu - $100,240
5th: Benjamin Zamani - $80,130
6th: Ken Jorgensen - $60,180
JC Tran i vildt comeback for anden WPT-titel
Jonas Hjortdal