Antallet af spillere for og imod har trods en ophedet diskussion, der har kørt igennem utallige måneder, været nogenlunde ligeligt fordelt.
En af dem, der dog helt tydeligt er en fortaler for en løsning snarest muligt, er Michael 'The Grinder' Mizrachi. Og det mener han tilsyneladende, at alle gode spillere bør være:
"Jeg hader, når spillere bruger fem minutter på at træffe en beslutning. Hvis du er en stærk spiller, så vil du se så mange hænder som overhovedet muligt. Jo flere hænder du får lov til at se, desto større fordel har de professionelle. Hvis det er tilfældet, så ved du alligevel allerede, hvad du har tænkt dig at gøre, når det bliver din tur, så det andet er bare spild af tid," lyder det fra Mizrachi i et interview med PocketFives.com.
Det er altså ret tydeligt, at han ikke giver noget for de Hollywood-tendenser, som nogen mener, er ved at tage overhånd i livepoker. Han anerkender dog, at der kan være hensyn. Men det skal ikke betyde, at der ikke skal indføres begrænsninger:
"Jeg ved, at det at tage sig lidt tid for at samle tells op er en del af spillet, men der er nødt til at være en grænse," siger han.
Mizrachi: Gode spillere vil have shotclock
Jonas Hjortdal