Selvom pokeren har fået et ry som en noget testosteron-inficeret størrelse, så viser de seneste tal, at der er ved at blive rykket godt og grundigt om på den opfattelse.
En ny rapport fra International Game Technology viser, at over en tredjedel af spillerne på de sociale spilletjenester i 2013 var kvinder. Det skriver Iveypoker.com.
Og det ser ikke ud til, at den udvikling er i opbremsning. Alene sidste år steg antallet med 22 procent.
Tidligere har der været sået tvivl om, hvorvidt det lykkes at få dem til at tage det sidste skridt fra at spille bag skærmen og så til at spille live, men nu er der i hvert fald en god base at rekruttere fra.
Og man kan ikke ligefrem sige, at der mangler stærke idoler til at repræsentere det kvindelige køn på den helt store scene og give troen på den ultimative triumf.
Vanessa Selbst er vel ubestrideligt blandt de allervarmeste turneringsspillere, og læg dertil blandt andre Liv Boeree og Jennifer Harman, og du har et par levende beviser på, at opfattelsen af poker som et mandsdomineret spil er ved at krakelere.
Kvinderne går stort frem i pokerverdenen
Acemag.dk