Isildur scorer 2,8 millioner i kæmpesession

Isildur scorer 2,8 millioner i kæmpesession

Der har været fuld damp under kedlerne på de dyreste takster på Full Tilt Poker det seneste døgns tid, hvilket ikke mindst Viktor 'Isildur' Blom og Phil 'OMGClayAiken' Galfond har sørget for.

De to har over mere end 2000 hænder haft gang i dueller på især Pot Limit Omaha-bordene, mens de begge to også har haft godt gang i de dyre Mixed Games.

Resultatet har været fuldstændig modsat for de to, og det er svenskeren, der er kommet ud på toppen.

$517.000 eller godt og vel 2,8 millioner danske kroner er det blevet til for Isildur, der dermed får en tiltrængt oprejsning oven på et par mildest talt dårlige måneder ved bordene.

Undervejs blev det blandt andet til en stor sejr på 2-7 Triple Draw over 'Kagome Kagome', hvor han over små 400 hænder tog en bid på $240.000.

Alligevel lykkes det for 'Kagome Kagome' at komme ud med et plus for døgnet, da han rensede af mod Phil Galfond, der med et tab på næsten $500.000 ligger i spids for taberlisten de sidste 24 timer.
asd