Trods rygter: Ingen DM-discount

Trods rygter: Ingen DM-discount

Det skabte en del debat på de danske pokerfora, da arrangørerne af Danmarksmesterskaberne i poker i starten af året fremlagde en plan, hvor turneringen skulle afvikles i flere bølger.

Muligheden for at spille med for helt ned til 1000 kroner åbnede for flere hobbyspillere, men til gengæld var der stor kritik af, at det blev muligt at købe sig ind ad flere omgange. Mens det måske nok ville betyde flere deltagere i turneringen, så var der en frygt for, at selve titlen som Danmarksmester ville blive udvandet.

Nu har Danske Spil så lagt sig fast på et format, og man kan konkludere, at det er endt med en model, der ligger meget tæt på de seneste års opskrift.

Det betyder, at buyin bliver på ét fastlagt beløb på 15.000 kroner, og man er i stedet nødt til at kvalificere sig enten online eller live, hvis man vil deltage billigere.

DM i poker afvikles på Casino Copenhagen fra 30. maj til 1. juni, og det er Rasmus Agerskov, der skal forsvare den fine titel og ikke mindst håneretten overfor kollegerne.
asd