Lasse Frost videre i Venedig

Lasse Frost videre i Venedig

Selvom der er blevet opgraderet fra en WPT National til en af de 'rigtige' turneringer på touren i Venedig, så ser det ikke ud til at hyle Lasse Frost ud af den.

Trods en lidt skidt afslutning på andendagen, hvor Lasse fortæller, at han var helt kortdød de sidste to levels, så er den nylige danske vinder i Bruxelles nemlig videre blandt de sidste 47 og bibeholder dermed muligheden for en ganske fortrinlig double.

Med 66.300 ligger Frost på den dårlige side af gennemsnittet, der netop nu er lige over 90.000, men der er altså stadigvæk fint med spillerum.

Til gengæld skal svære modstandere som Sam Trickett med mere end 200.000 i stakken, Max Pescatori med over 130.000 og chipleader Andrea Dato, der jagter sit tredje WPT Venice-finalebord nok sørge for, at der ikke bliver givet ved dørene.

Når spillet genoptages på tredjedagen er der et godt stykke vej til pengene, der først starter ved de sidste 18 spillere.

Derfor er der måske heller ikke nogen grund til at begynde at skimte alt for langt efter førstepræmien på $145.859, der på trods af det lave deltagerantal er lidt højere end i Bruxelles.
asd