Det har været nogle rigtig gode dage for den unge dygtige pokerspiller; Daniel Cates, som har været aldeles flyvende på de højeste takster på Full Tilt.
I nat blev det så tid til endnu en marathon session, og her satte den unge Cates nærmest ikke et ben forkert. Han strøg derimod op som den klart mest vindende spiller med et plus på flotte $268.000 eller godt 1,5 millioner danske kroner.
Det bringer også det samlede plus for den sidste uge op på $1.3 millioner, altså over syv millioner danske kroner.
Vores egen Gus Hansen var også aktiv ved bordene her natten til onsdag. For hans vedkommende blev det til et lille minus på $67.000. Dette var intet i forhold til Viktor Blom, som fortsatte nedturen endnu engang.
Blom er nede med $223.000, og marts har indtil videre været helt katastrofal for den unge svensker.
Daniel Cates fortsætter opturen - Gus smider lille beløb
Acemag.dk