Lasse Frost og Jens Hansen sikkert videre i belgisk WPT

Lasse Frost og Jens Hansen sikkert videre i belgisk WPT

Der er fuld gang i WPT National-udgaven i Bruxelles i Belgien, der over to startdage tiltrak 376 spillere.

Af dem er 173 klar til at spille igen på andendagen, og når det sker, så er det med dansk deltagelse - endda dobbelt.

Selvom det er lidt svært at finde de helt officielle chipcounts på turneringens hjemmeside, så er en af deltagerne, Lasse Frost, heldigvis klar med opdateringer.

Her er status, at han ligger nummer 13 med 132.000 i stakken, hvilket er lige over det dobbelte af gennemsnittet. Med sig videre tager han også Jens Hansen, der ligeledes ligger i den gode ende med 90.000.

Udover de to danskere er der også deltagelse af et par prominente internationale navne i Kevin Vandersmissen og Pierre Neuville.

Der er penge til top 45 i turneringen, og hvis en af danskerne lykkes med at gå hele vejen, så venter der €102.000.
asd