Moorman ustoppelig: Første store live-titel og $1 million

Moorman ustoppelig: Første store live-titel og $1 million

Hvis Chris Moorman følte sig forbigået ved British Poker Awards, hvor han måtte se titlen som årets spiller tilfalde Alex 'Kanu7' Millar, så har han en ganske fornuftig måde at takle det på.

For når nu han er så altdominerende på nettet, så er det naturligvis live, han skal præstere, hvis han vil gøre sig håb om at vinde næste år. Og det har han naturligvis netop gjort.

Ved WPT'en under Los Angeles Poker Championship har Moorman taget karrierens første store live-titel til mere end en million dollar.

Han startede finalen som toer, men det blev der altså lavet om med, og ganske passende sluttede han festen med to esser, all in på et J76-flop mod 54 for et straight draw.

Turn og river bragte dog ikke den store ko på isen med Q5, og dermed var sejren hjemme.

På grund af den fuldstændig vanvittige stime, Moorman er inde i, så bliver der nu på de sociale medier allerede joket om, at han kan nå at føje en Triple Crown live til trofæskabet i 2014.

Det samlede resultat af finalen ser sådan ud:

1 Chris Moorman $1,015,460
2 Glenn Lafaye $662,840
3 Michael Rocco $423,440
4 Patrick Bruel $332,190
5 Josh Neufeld $264,520
6 Adam Friedman $200,440
asd