Cody: Fanget mellem to skoler

Cody: Fanget mellem to skoler

Til trods for, at Jake Cody blot fylder 26 år i år, så funderer han i sin seneste blog over, hvor det egentlig placerer ham henne i en pokerverden, hvor der hele tiden kommer nye spillere til:

"Jeg har spillet poker professionelt i 7-8 år nu, og jeg vil ikke kalde mig selv old school, men jeg synes heller ikke, jeg passer ind i new school-kategorien. Jo mere jeg spiller, desto yngre ser mine modstandere ud til at blive," skriver englænderen.

Cody tager også kikkerten frem for at tage det helt lange perspektiv på pokerkarrieren. Selvom han har været en fast bestanddel af det fine selskab i et godt stykke tid, så er der nemlig stadigvæk langt op til de helt store legender som Doyle Brunson og Daniel Negreanu. Den type pokerspillere, der holder sig på toppen gennem årtier og generationer.

Årsagen til den pludselige dybsindighed skal måske findes i, at Jake Cody om mindre end en måned er sat til at blive far til sit første barn. En nyhed, der helt sikkert kommer til at betyde en vis livsstilsændring for den ellers så rejsevante englænder, men som altså ikke ser ud til at sætte en stopper for de store planer for pokerfremtiden.

Du kan læse hele bloggen her.
asd