Amerikanske Jennifer Tilly har aldrig rigtig fået den samme anerkendelse som pokerspiller, som hun har fået for sin karriere som skuespiller.
Et gigantisk fold hun lavede tilbage i 2007 i Poker After Dark mod Patrik Antonius med fuldt hus fik både Phil Ivey og resten af pokerverdenen til at tabe kæben, og siden da har det været en hård kamp for at genvinde det tabte renomé.
Nu har hun imidlertid chancen ved Los Angeles Poker Championship, hvor der efter tredjedagen er blevet spillet ned til pengene og de resterende 63 spillere, der skal kæmpe om WPT-titlen og ikke mindst førstepræmien på lige over en million dollar.
Tilly ligger nummer tre med mere end dobbelt average i et felt, der stadigvæk tæller mange stærke navne.
I den gode ende af feltet ligger blandt andre Bryn Kenney, Dan O'Brien, Chris Moorman og Matthew Waxman.
Lidt hårdere ser det ud for den tidligere verdensmester Greg Merson, mens der skal til at ske noget for Jason Mercier, Eugene Katchalov og Jonathan Duhamel, når spillet skydes i gang igen senere i dag.
Pokerjoke fører an ved stjerneparade i Los Angeles
Acemag.dk