Der findes mange besynderlige nationale og regionale regler i livepoker. Det fik den australske WSOP-vinder Jim Collopy at føle under hovedturneringen af ANZPT i Perth, Australien.
I løbet af førstedagen var han med i en hånd, hvor han med QQ i hulen checker river, da der ligger 6-10-5-2-10.
Modstanderen checker bagved, og nu forsøger Collopy at flippe kortene rundt for at vise sin hånd. Det lykkes dog kun delvist, og til alles store overraskelse erklærer dealeren nu hånden for død.
Det viser sig nemlig, at der eksisterer en lokal regel, der betyder, at en hånd er død, hvis en spiller flytter kortene frem i retning mod dealeren.
Ikke overraskende var Jim Collopy ikke tilfreds med den kendelse, og skal ifølge PocketFives have sagt:
"Hvis min hånd på en eller anden måde er død, så forlader jeg landet."
Selv efter en klage til turneringsledelsen og modstanderens forsøg på at give potten til Collopy blev kendelsen fastholdt. Om han rent faktisk gør alvor af sin trussel melder historien til gengæld ikke noget om.
WSOP-vinder: 'Hvis min hånd er død, forlader jeg landet'
Acemag.dk