Matt Savage var som turneringsansvarlig med til at udbrede idéen om at købe sig ind igen i samme turnering, men efterhånden mener selv han, at det er ved at have taget overhånd. Derfor vil han have lukket for muligheden for at købe sig ind flere gange samme dag:
"Det skader ikke blot pokerindustrien og spillerne, det koster også kasinoerne. Hvis folk kan købe sig ind flere gange samme dag, så mister du både spillere til cashgames og til satelliterne, og samtidig mister du måske muligheden for at lokke dem ind på kasinoet næste dag," siger Savage i et nyt interview med BLUFF Magazine.
Han vil dog ikke gå helt så langt, som flere andre er villige til, og helt afskaffe muligheden for at købe sig ind flere gange:
"Jeg synes helt klart, der er en plads til dem. Da jeg indførte det tilbage i 2010, så var det for at få folk til at komme tilbage til kasinoet igen den næste dag - det var aldrig for at få mere rake," siger Savage, der dog samtidig understreger, at det kan ødelægge følelsen af, at der er tale om et mesterskab.
I de største af hans WPT-turneringer er der stadigvæk lukket for rebuys, og en af dem, LA Poker Championship, starter i morgen med et buyin på $10.000.
Matt Savage: Luk for flere entries samme dag
Acemag.dk