Diskussionen om både online og live poker fortsætter i Norge, og det er nået til mainstream-medierne.
Norske TV2 har i en ny artikel sat spot på spillet, som det skønnes at flere end 50 nordmænd lever af - til trods for, at de ikke har mulighed for at spille inden for landets grænser.
En af dem er naturligvis Team PokerStars Pro Johnny Lodden, der ikke overraskende ikke er enig med lovgiverne:
"Det er idiotisk, at det er lovligt for butikker at have spilleautomater, der ødelægger livet for folk, mens poker skal være forbudt," siger Johnny Lodden, der selv har oplevet både for- og bagsiden af medaljen som professionel pokerspiller gennem karrieren.
Indtil videre må han dog rejse rundt for at kunne spille poker, hvorfor han for eksempel er nødt til at tage til Dublin i april, hvis han vil gøre sig forhåbninger om at vinde en titel ved norgesmesterskaberne.
Den øgede fokus på lovgivningen kunne dog skabe forhåbninger om, at der er nye tider på vej.
Johnny Lodden: Lovgivning helt idiotisk
Acemag.dk